Oplevelser med baby og småbørn? Her er den ultimative tjekliste!

Ferietid! Måske din første med et lille barn? Lad ikke en baby eller et mindre barn forhindre dig i at tage på eventyr! Det kan være skønt at tage den lille med ud i verden, og det er absolut ingen hindring. Ofte kræver det blot lidt ekstra planlægning og god kommunikation mellem dig og din eventuelle partner. Det meste kan lade sig gøre, hvis du vil!

Herunder vil du finde en liste over nogle af de vigtigste ting, som du skal huske, når du tager den lille med ud.

Ud på eventyr

  • Den gode barnevogn. En god og praktisk barnevogn er uundværlig, når du gerne vil have dit barn med ud. Her kan du finde en barnevogntest og læse om de forskellige modeller, der findes på markedet.
  • På stranden kan det være skønt at fylde et oppusteligt badebassin (eller et babybadekar) med havvand, så babyen eller det mindre barn kan sidde og plaske og lege, mens du holder et vågent øje. Det kan også være godt på campingferien.
  • Snacks til nødsituationer. Husk til enhver tid at have snacks i rygsækken! En pakke rosiner, en kiks, en kakaomælk eller en æblejuice kan afblæse de fleste kriser, før de udvikler sig. Ammer du stadig, kan du glæde dig over, at du ikke behøver huske på disse ’krise-snacks’.
  • Især i sommerperioden er dette punkt meget vigtigt. Solen er skarp, og det er skadeligt at blive forbrændt. Babyhud er tynd og meget sart. Sørg derfor for at beskytte din baby med solcreme fra top til tå, solbriller og solhat. Skal I bade, så findes der baby-og børnesvømmedragter med solbeskyttelsesfaktor. Søg skygge mellem klokken 12 og 15, når solen er stærkest.
  • Suttesnor! Sidst, men ikke mindst. Det kan være direkte katastrofalt, hvis sutten tabes og forsvinder. En suttesnor kan forhindre dette i at blive en realitet.

Udgivet

i

af

Tags: